Kylian Mbappé måtte sidde over ved Frankrigs træning tirsdag, da superstjernen var syg. Læs mere om det her.
Han er dog stadig tiltænkt en startplads i fredagens Nations League-opgør mod Tyrkiet.
Det mener L'Equipe at vide, mens avisen også skriver, hvor landstræner Zinedine Zidane ønsker at bruge Mbappé.
Real Madrid-profilen er tiltænkt en plads som venstre kant, lyder det. Under VM 2026 spillede Mbappé mest som central angriber, men her ønsker Zidane at gøre plads til Ousmane Dembélé.
Artiklen fortsætter efter billedet

L'Equipe skriver videre, at Frankrig forventes at starte i en 4-3-3-formation. Her må Michael Olise forventes at tage sig af den sidste plads i fronttrioen, hvilket vil betyde, at Désiré Doué og Bradley Barcola formentlig må tage til takke med en plads på bænken.
Frankrigs kamp mod Tyrkiet bliver Zidanes første som landstræner. Han har overtaget jobbet fra den yderst succesfulde Didier Deschamps, som stoppede efter VM, hvor Frankrig røg ud til Spanien i semfinalen.
Frankrig er i gruppe med Tyrkiet, Belgien og Italien i Nations League.

Gør landskampene sjovere
Sæt dit managerhold til Nations League, og få noget på spil i hver kamp. Dyst mod venner, familie og kollegaer om håneretten – og mærk spændingen, når dine spillere jagter point til dit hold. Sæt dit hold på Holdet.dk nu, og vær klar til kick-off 24. september kl. 20.45!

Frankrig
UEFA Nations League A


























