FC Fredericia har i transfervinduets sidste timer landet forstærkning til angrebet.
Mandag aften meddeler Superliga-klubben således, at man har skrevet kontrakt med Elias Hansborg-Sørensen, der kommer til på en fri transfer.
Allerede tidligere på dagen kunne Bold berette om aftalen, som Fredericia altså nu bekræfter.
Stig Pedersen glæder sig over tilgangen af den 20-årige angriber, som har stået uden klub siden afskeden med OB ved årsskiftet.
- Vi er glade for, at det er lykkedes at få Elias på plads. Det er en spiller, vi kender rigtig godt – ikke mindst fra vores kampe mod OB i de seneste sæsoner.
- Han er et ungt, stort talent, som vi har fulgt over længere tid, og hvor dialogen har været i gang siden vinter, siger Fredericia-bossen og fortsætter:
- Elias er en dedikeret og hårdtarbejdende spiller, som samtidig er målfarlig og kan dække flere af de forreste positioner.
- Vi forventer os rigtig meget af ham, men bygger ham roligt op, da han kommer ind sent i vinduet og har været uden klub siden nytår.
- Vi er sikre på, at han passer godt ind i den måde, vi spiller på, og det er også derfor, vi har indgået en 3,5-årig aftale. Det er en spiller, vi tror på, både nu og i de kommende år, slutter Stig Pedersen.
Elias Hansborg-Sørensen nåede 24 kampe for OB's førstehold.
Han er i alt noteret for 26 ungdomslandskampe.

Tullberg-panderynker og optimisme i FCK
Ugens Suppe | Afsnit 6FC Midtjylland spiller ikke godt. Sådan lyder vurderingen fra panelet, som runder et transferpres i FCM og en Mike Tullberg, der er blevet mere rolig - og nok også mere bekymret.
Læs mere
FC Fredericia
3F Superliga
























