2026-04-17 14:16:00

Fredericia kan miste store profiler: Vi kan ikke fortænke dem

10 spillere har kontraktudløb i FC Fredericia til sommer, men direktør Stig Pedersen oplyser, at klubben afventer forårets udvikling, før der træffes endelige beslutninger om fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 27. runde

FT

SIF

2 - 2

FCF

10 spillere har udløb i FC Fredericia efter denne sæson. 

Det er ikke en situation, som får klubbens direktør Stig Pedersen til at ligge søvnløs om natten.

Fredericia var nemlig i en lignende situation i sidste sæson.  

- Vi står ikke ret meget anderledes, end vi har gjort i de seneste sæsoner. Det er meget samme situation som sidste år, hvor vi ikke vidste, om vi rykkede op eller blev (i 1. division, red.). Nu ved vi ikke, om vi bliver eller rykker ned.

- Det er selvfølgelig klart, at nogle af de spillere, der har udløb er interessante for os, vi har fin dialog med spillere og agenten, men alle afventer situationen. Sådan er vilkårene lige nu, fortæller Stig Pedersen til Bold. 

En af de spillere, der har udløb efter sæsonen, er Gustav Marcussen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Fredericia kan miste store profiler: Vi kan ikke fortænke dem
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Den 27-årige kantspiller har leveret fire scoringer og tre oplæg for Fredericia i denne sæson, men til sommer kan han være fortid. 

- Gustav er i sin gode ret til at skifte klub, han har udløb, så det kan han i teorien bare gøre. Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke gerne vil have ham. 

- Det ville man også selv gøre, hvis man var i en position, hvor man skulle blive eller prøve en anden klub, hvis der var interesse for det. Det har jeg forståelse for. 

- Altså, Gustav er her, og ligesom alle mulige andre, så længe han har en aftale med os, skulle der så ske noget andet, så er det sådan, det er og så, må vi finde en anden, hvis det bliver betingelsen, siger Stig Pedersen. 

Stig Pedersen er fortrøstningsfuld omkring, at de nok skal nå til enighed med de spillere, hvor der er en gensidig interesse i at forlænge aftalerne. 

- De fleste gange er det faldet på plads, hvis begge parter er interesseret i det, men der kan komme noget, som er mere interessant end FC Fredericia, og så kan man ikke fortænke vedkommende i at ville prøve noget andet, siger han. 

Etienne Green og Kristian Pedersen kom begge til klubben som store navne, men de har haft svært ved at slå igennem i Fredericia. 

De har ligeledes udløb til sommer, men Stig Pedersen vil ikke løfte sløret for, hvorvidt en forlængelse af deres aftaler kan komme på tale. 

- Jeg kommer ikke til at fortælle om det ene eller det andet med de enkelte spillere. Uanset om spillerne har tænkt sig at blive eller ej, så skal vi have tingene afklaret. 

- Så må vi tage action, når vi kender vores skæbne, slår Stig Pedersen fast med henvisning til, at det lige nu handler om at sikre overlevelse i Superligaen. 

Foruden Etienne Green, Gustav Marcussen og Kristian Pedersen, så har Oscar Buch, Moses Opondo og Mads Eriksen også udløb. 

Derudover løber lejeaftalerne med Daniel Freyr Kristjansson, Andreas Pyndt, Jonatan Lindekilde og Sofus Johannesen ud. 

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 27. runde

FT

SIF

2 - 2

FCF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce