2026-02-09 23:40:00

Gustav Marcussen efter sejr i Nørreskoven: Det er en drøm

Det var en tydeligt begejstret Gustav Marcussen, der satte ord på 3-2-sejren over Vejle, da han talte med Bold efter slutfløjtet i Nørreskoven.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Vejle
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 20. runde

FT

FCF

1 - 1

AGF

Fredericia-spillerne var ekstra glade, da de mandag aften trak det længste strå i et vaskeægte bundbrag på udebane mod Vejle.

En af dem var Fredericias offensive profil Gustav Marcussen, som satte ord på, hvad sejren betød for ham og resten af holdet.

– Det er jo en drøm. Det var det, vi kom for, og det var det, vi lykkedes med. Det gik ikke helt, som vi havde håbet i anden halvleg, men når alt kommer til alt vinder vi 3-2, og det er sgu det vigtigste, lød det fra Gustav Marcussen.

I første halvleg var Fredericia det bedste hold på banen, og de var kyniske foran mål, når chancerne opstod. Da dommer Frederik Svendsen fløjtede de første 45 minutter af, var Marcussen og resten af Fredericia-mandskabet foran 3-0, og det var også en tilfreds offensivprofil, der gjorde status over første halvdel af kampen.

– Tingene lykkes for os i første halvleg. Jeg synes, vi har høj kvalitet på bolden hele vejen rundt.

– Vi vinder andenboldene, vi er stærke i duellerne, vi er skarpe i feltet, og så har vi selvfølgelig også lidt held med det første mål. Men jeg synes, vi er skarpe i dag, og det viser vi også. Vi kunne godt have været foran med fire mål, lød det fra Marcussen med et glimt i øjet.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Gustav Marcussen efter sejr i Nørreskoven: Det er en drøm
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Vejle kom bedre med i anden halvleg og fik reduceret to gange, men Fredericia holdt stand, selvom hjemmeholdet var tæt på en udligning til sidst i opgøret. Det var afgørende, understregede Marcussen.

– Den havde været rigtig hård, så det, at vi viser karakter og styrke ved at stå imod og samtidig være kloge i nogle situationer, holde lidt i bolden, når vi kan, det var stærkt. Vi skulle bare have de tre point.

Sejren over Vejle ændrer dog ikke på Marcussens grundlæggende tro på overlevelse.

– Vi tror på overlevelse, uanset om vi havde vundet eller tabt i dag, og vi kommer også til at tro på det, hvis vi taber en kamp mere. Det giver os mega meget blod på tanden. Vi har hele tiden vidst, at vi kan være med, men vi skal være med på det gode fodboldspil, og det viste vi i dag, afsluttede en tilfreds Gustav Marcussen.

Fredericia får mulighed for at bygge videre på sejren, når de i næste spillerunde tager imod AGF hjemme på Monjasa Park. Kampen spilles den 15. februar klokken 14.00.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 20. runde

FT

FCF

1 - 1

AGF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce