FC Fredericia tog fusen på fodbolddanmark, da klubben for godt og vel et år siden rykkede op i Superligaen.
Glæden aftog dog gradvist i fæstningsbyen, og til sidst måtte fredericianerne vinke farvel til jagten på overlevelse.
Sammen med naboerne fra Vejle skal FC Fredericia i den kommende sæson spille i Betinia Ligaen.
Klubbens anfører, som for nylig blev belønnet med en kontraktforlængelse efter en flot sæson, er dog ikke i tvivl.
Opholdet i Danmarks næstbedste række skal være kortvarigt.
Det siger Frederik Rieper til Fredericia Dagblad.
- Jeg vil gerne stå på mål og sige: Vi går benhårdt efter at rykke op, selvom der er mange dygtige hold i 1. division, siger han til Fredericia Dagblad.
- Jeg håber kun, vi skal bruge ét år på at komme tilbage til Superligaen. Jeg ved godt, det er at sætte barren højt, men kan vi stable et hold på benene a la det, vi havde sidste sæson, ser jeg ingen grund til, at vi ikke kan vinde rækken eller blive nummer to.
Anføreren fik en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2030.
Frederik Rieper står noteret for 69 kampe for FC Fredericia, hvor det er blevet til to mål og ét oplæg.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
FC Fredericia
3F Superliga

















