FC Fredericia skal i næste sæson gøre sig gældende i Superligaen, og nu har klubben valgt at forlænge med en af profilerne.
Svenn Crone har således fået skrevet tre år på sin kontrakt, hvilket betyder, at parterne har papir på hinanden frem til sommeren 2028.
Det oplyser FC Fredericia på deres hjemmeside.
- Svenn har fra dag ét vist, hvilken kvalitet han besidder – både som spiller og som menneske.
- Han er en ledertype, der går forrest og stiller store krav til både sig selv og sine omgivelser. Han passer perfekt ind i den kultur, vi bygger i FC Fredericia, udtaler direktør Stig Pedersen.
Den 30-årige back, der tidligere har spillet for både Brøndby og Silkeborg, glæder sig over at kunne fortsætte på det, der fra næste sæson er et Superliga-mandskab.
- Jeg er virkelig glad for den tillid, jeg har fået her. Jeg føler mig hjemme i klubben og i byen, og jeg tror på det projekt, vi er i gang med.
- Det har været en fornøjelse at spille her, og jeg ser frem til at fortsætte den rejse, vi er på sammen med FC Fredericia, udtaler han.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Fredericia
Betinia Liga

































