2025-05-22 08:41:21

Ny Brøndby-kending i Freiburg? Jung meldes tæt på

Ifølge mediet Kicker peger det i retning af, at Anthony Jung skifter til Freiburg. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Anthony Jung er fortid i Werder Bremen.

Den rutinerede venstreback fik ikke sin kontrakt forlænget, hvilket han for nylig fortalte i et interview med Bold, at han var i chok over. 

Tyskeren fortalte i samme ombæring, at han var åben for en retur til Danmark, men skal man tro Kicker, kan et noget større tilbud være på vej til Jung. 

Kicker melder således, at Freiburg har Anthony Jung øverst på ønskelisten, da de ønsker en rutineret spiller, der skal kunne agere backup som både back og stopper.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Ny Brøndby-kending i Freiburg? Jung meldes tæt på
Foto: Teresa. Kroeger/Reuters/Ritzau Scanpix

Mediet skriver, at aftalen mellem Freiburg og Jung er tæt på at komme i hus. Freiburg skal i den kommende sæson spille Europa League. 

Den sydtyske Bundesliga-klub købte for nylig Yuito Suzuki i Brøndby, hvor Jung har en hæderkronet fortid. 

Anthony Jung har spillet 130 kampe for Werder Bremen, som han tilsluttede sig umiddelbart efter, at han var med til at slutte 16 års mesterskabstørke i Brøndby i 2021.

På Vestegnen fik tyskeren 145 optrædener. 

Du kan læse mere om Yuito Suzukis skifte til klubben fra det sydlige Tyskland her

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce