Danmark -Frem-helt efter overtidsdrama: Ekstra specielt
Foto: Frem
2022-05-02 17:06:01
Foto: Frem

Frem-helt efter overtidsdrama: Ekstra specielt

Frem triumferede med 2-1 over Dalum efter en scoring i overtiden af Frederik Vestergaard Kristensen. Han siger til bold.dk, at målet føles ekstra specielt.  

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 26. runde

FT

FRE

3 - 1

VSK

Det lignede længe en pointdeling mellem Dalum og Frem i lørdagens kamp i 3. division på Fyn, men sådan skulle det ikke gå. 

Frederik Vestergaard Kristensen stangede nemlig Frem på sejrskurs i det 91. minut. Topholdet leverede en indøvet detalje til perfektion, og så Kristensen kunne sætte panden på hjørnesparket. 

Frem-helten, der grundet travlhed kun havde mulighed for at besvare spørgsmålene skriftligt, oplyser til bold.dk, at han er meget lykkelig over målet, som han beskriver som ekstra specielt. 

- Det var selvfølgelig en kæmpe forløsning. Det er altid en fed følelse at score mål, men at score det afgørende mål i overtiden i så vigtig en kamp for klubben føles ekstra specielt, oplyser Frederik Vestergaard Kristensen til bold.dk. 

Hvor vigtig var den her sejr for jer i forhold til jeres oprykningschancer? 

- Det var lige som de foregående sejre tre vigtige point i en tæt række, og det var selvfølgelig dejligt at bygge videre på holdets gode stime. Vi ser stærke ud og har masser af selvtillid i truppen, men vi er langt fra færdige her. Vi har allerede fokus rettet mod næste opgave. Vi går ind i en afgørende fase, hvor alle kampe er vigtige. Vi fokuserer på os selv og tager en kamp ad gangen. Vi er bevidste omkring, at det fortsat kræver hårdt arbejde og vi glæder os til de sidste 7 “finaler”.

Matchvinderen siger, at det var en meget rodet kamp, hvor Frem endte som det skarpeste hold til sidst. 

Når 21-årige Kristensen skal sætte et par ord på sine kvaliteter, så er det med målnæse og hårdt arbejde i fokus. 

- Jeg vil beskrive mig selv som en altid hårdtarbejdende spiller, der ikke er bange for at gå forrest og med en ekstrem stor vilje til at lykkes. Jeg er en alsidig midtbanespiller, hvor mine forcer i spillet ligger i min power, spilleforståelse, sparkefærdigheder, og så kan jeg godt lide at bidrage med at score mål. 

Hylder Frem-fans

Midtbanespilleren, der tidligere har været en del af Vejle Boldklub og Thisted, nyder at være en del af Frem, hvor han fremhæver klubbens passionerede fans. 

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg har store ambitioner og drømme for fremtiden. Jeg arbejder benhårdt hver eneste dag for at dygtiggøre mig og blive den bedste mulige udgave af mig selv, og så må vi se, hvad det rækker til. Først og fremmest fokuserer jeg 120 procent på at bidrage til klubbens ambitioner, og jeg nyder i allerhøjeste grad at være en del af BK Frem og spille foran vores fantastiske fans, oplyser Frederik Vestergaard Kristensen til bold.dk. 

Med sejren spiller Frem sig tættere på FC Roskilde på førstepladsen, da mandskabet højest overraskende tabte med 0-2 til VSK Aarhus i Aarhus. FC Roskilde er noteret for 53 point, mens Frem har 50 point. VSK Aarhus er nummer tre med 46 point. 

Frem og VSK Aarhus mødes i næste runde, og den kamp fløjtes i gang 7. maj klokken 14 på Valby Stadion.

Frederik Vestergaard Kristensen er noteret for syv mål i denne sæson.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 26. runde

FT

FRE

3 - 1

VSK

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce