Det er ikke hver dag, at en klub søger en målmand aktivt via sin hjemmeside, men det er tilfældet med 2. divisionsklubben.
Klubben skriver nemlig, at en ny reservekeeper skal komme hurtigst muligt, og det skyldes blandt andet stor spillerafgang.
Frem må nemlig vinke farvel til Lucas Lodberg, Oscar Brodersen, Lukas Lindholm Corner, Magnus Juul Davidsen og Rasmus Fugl samt de to målmænd Johan Gårdsvoll og Sebastian Blynov.
Det er netop afgangen af Gårdsvoll og Blynov, der har fået Frem til tasterne med opråbet på hjemmesiden.
Frem er i krise i øjeblikket i 2. division, da klubben er næstsidst i den tredjebedste række. Hvis man tager Jammerbugt FC ud af ligningen, så er Frem faktisk sidst i rækken.
En ny målmand i Frem kan få meget at se til, da klubben lukkede 33 mål ind i de første 16 kampe i 2. division.
I efteråret stod Sebastian Sørensen mellem stængerne.



BK Frem
CampoBet 2. division

































