Trænerkabalen er gået op i BK Frem.
Klubben valgte 1. juni at fyre Marc Thevis som cheftræner, men nu har man fået afløseren på plads. Klubben har netop præsenteret Patrick Birch Braune i rollen.
38-årige Braune har det seneste år været ansat som rådgiver i DBU.
Forinden havde han været forbi klubber som AB og Næstved Boldklub, og nu gælder det så BK Frem.
- Jeg glæder mig meget til samarbejdet og til at blive en del af Boldklubben FREM, som har en hel særlig fanbase og en stærk kultur i dansk fodbold.
- Det er en klub, man kan mærke, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme på banen og sammen med spillerne, Stefan og staben skabe et hold, der kan give hele fællesskabet omkring klubben noget at være stolte af, siger Patrick Birch Braune.
Det bliver Stefan Payberg Larsen, der bliver assistenttræner.


BK Frem
CampoBet 3. division

































