Jonas Lyshøj har været at finde i Fremad Amager siden slutningen af januar, hvor han blev belønnet med en aftale efter en succesfuld prøvetræning.
Siden er de flotte takter tilsyneladende fortsat.
Torsdag oplyser Fremad Amager således på sin Facebook, at den 24-årige midtbanespiller er blevet udstyret med en ny kontrakt.
De to parter har nu papirer på hinanden frem til 2028, lyder det.
- Jonas har siden sin ankomst i januar imponeret os i sådan en grad, at vi nu er blevet enige om at forlænge samarbejdet, lyder det.
Jonas Lyshøj har tidligere spillet ungdomsfodbold i FCN, mens han også har tørnet ud for Hillerød.


Fremad Amager
CampoBet 2. division



































