2023-12-11 15:13:37

Fremad Amager fortsætter oprustningen

Fremad Amager forstærker sig med midtbanespilleren Hocine Derrar i FA 2000.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fremad Amager har netop hentet to spillere i Hillerød, og mandag kan klubben præsentere endnu et nyt ansigt til truppen.

Amager-klubben har indgået en aftale med den 23-årige midtbanespiller Hocine Derrar, der kommer til fra FA 2000.

En tilgang, der glæder cheftræner Carit Falch.

- Han er en løbestærk og boldfast ung midtbanespiller, som både kan spille 8’er og 6’er for os. Der er en ønskespiller for os og en spiller, som vi har brugt meget tid på at scoute, siger Carit Falch.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Fremad Amager fortsætter oprustningen
Foto: Fremad Amager

- En ung sulten spiller på vej frem, som altid spiller med en kæmpe passion, fokus og vindervilje. Vi har selv mærket det, når vi har spillet mod FA2000. og nu glæder vi os til, at han kan bringe det mindset og den kvalitet ind i både vores træningsmiljø og i vores kampe.

- Det er helt sikkert en spiller, som kan hjælpe os med at brænde igennem, og som vores gode fans vil kunne mærke ude på lægterne.

Hocine Derrar har en fortid i klubber som B.93, HIK og BK Frem.

Fremad Amager overvintrer som nummer syv i 2. division.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce