Mohamed Belmaillah stopper i Fremad Amager.
Spilleren, der går under kælenavnet ’MoBel’, er blevet enig med klubben om, at han skal videre.
Cheftræner, Christian Iversen, fortæller på klubbens hjemmeside, hvilke overvejelser der har været.
- Det har uden tvivl været en svær beslutning både for ‘MoBel’ og mig.
- På den ene side, så er jeg utrolig glad for at have 'MoBel' i truppen. På den anden side, så har vi som klub en pligt til hele tiden at tænke på hvad der er bedst for den enkelte spillers udvikling.
- Jeg ønsker ham alt det bedste – jeg kommer jeg til at følge hans videre udvikling tæt.
Mohamed Belmaillah har i alt spillet 89 minutter i 2. Division i denne sæson. Han har spillet hele karrieren i Amager-klubben.

Fremad Amager
CampoBet 2. division































