Jeppe Simonsen er, som Bold kunne fortælle tidligere fredag, ny mand i Fremad Amager, efter han ved årsskiftet forlod Sønderjyske.
Den 29-årige højreback glæder sig til at være en del af klubben, der overvintrer på førstepladsen i 2. division.
- Fremad Amager er et spændende projekt med en klub i god udvikling. Jeg ser frem til at hjælpe klubben og holdet til forhåbentligt at vinde en masse fodboldkampe, siger Jeppe Simonsen.
Fremad Amager-træner Christian Iversen glæder sig over den nyeste tilgang.
- Jeppe bringer en rigtig god pakke med en masse gentagelser fra et godt niveau i Sønderjyske, siger cheftræneren.
- Vi er glade for, at han vil være en del af projektet her på Amager og kan hjælpe os med sin rutine og professionalisme - og selvfølgelig sine rigtig gode fodboldfærdigheder.
Fremad Amager åbner forårssæsonen med en udekamp mod Aarhus Fremad 8. marts.

Fremad Amager
CampoBet 2. division





































