Flirten har ført til et fast forhold.
FC København har tirsdag offentliggjort købet af Thapelo Maseko, som har underskrevet en kontrakt til sommeren 2030.
Den sydafrikanske kantspiller er købt fri af Mamelodi Sundowns i hjemlandet.
Tidligere på måneden delte Maseko en video på Instagram, hvor han så løvernes opgør mod Debrecen.
Det blev opfattet som en åbenlys flirt, hvor han pressede på for at få skiftet på plads. Ifølge The Times i Sydafrika havde Mamelodi Sundowns blokeret for skiftet til FCK.
Nu er alt på plads, og Maseko kan kalde sig FCK-spiller.
Artiklen fortsætter efter billedet

På klubbens hjemmeside sætter FCK-træner Bo Svensson ord på tilgangen:
- Med Thapelo får vi en eksplosiv, dynamisk spiller med helt særlige spidskompetencer i det direkte og udfordrende spil.
- Hans hurtighed og evne til at udfordre sin direkte modstander vil gøre ham til en trussel i bagrummet, men han kan også bruge sit venstreben til at assistere sine medspillere ved at gå ind i banen.
- Der er naturligvis stadig elementer, der skal finpudses, men Thapelos potentiale er højt, og han arbejder altid benhårdt for holdet, så vi ser virkelig frem til at arbejde med ham i det daglige.
Maseko var tidligere på sommeren til VM med Sydafrika, hvor han undervejs gjorde sig bemærket med en scoring mod Sydkorea.
Den 22-årige kantspiller var i sidste sæson udlejet til AEL Limassol på Cypern. Han nåede at score tre mål i 45 kampe for Mamelodi Sundowns.
Thapelo Maseko får trøje nummer 12, oplyser FC København.

Eriksen får ikke løn af Wolfsburg
Hattrick | Afsnit 175Christian Eriksens fremtid er fortsat uklar, men grundet en særlig regel har Wolfsburg og danskeren ikke travlt med at finde en afklaring. Wolfsburg betaler nemlig ikke løn til Eriksen.
Læs mere
FC København
Mamelodi Sundowns FC
3F Superliga































