

Peter Løvenkrands og Fremad Amager tog en meget vigtig sejr, da de fredag aften besejrede Esbjerg 2-0 i NordicBet Ligaen.
Sejren var vigtig for Løvenkrands og co., fordi det sender dem forbi Esbjerg i tabellen, som nu ligger under stregen.
Derfor var Fremad Amager-cheftræneren naturligt meget lettet efter kampen. Det fortalte han til bold.dk efter kampen.
- Jeg er selvfølgelig lettet. Det var en fantastisk fodboldkamp. De skabte også nogle chancer, men jeg synes, vi ridder stormen af i starten. Vi begynder at sætte os på kampen.
- Jeg synes, vi har udviklet os til et fantastisk fodboldhold, når vi spiller med bolden. Vi spiller os i gennem. Og det gør vi også på målene – specielt det første.
- Det var en must-win for os. Nu kommer vi tre point foran og så får vi også indhentet noget af målforskellen. Men glem nu heller ikke, at Hobro og Vendsyssel møder hinanden. Lige nu er vi to point efter dem, og en af dem skal miste point i morgen, fortæller han.
Løvenkrands var specielt imponeret over måden, de formåede at køre sejren hjem på.
Han betegner selv indsatsen som moden, mens han samtidig var glad for, at de berømte marginaler var på deres side i opgøret.
- Esbjerg havde også deres momenter. Det skal man ikke glemme. De rammer overliggeren til sidst. Jacob Larsen har også en god redning i første halvleg, og det er det, vi lidt har manglet.
- Ellers synes jeg faktisk, at vi spiller en meget moden kamp med mange unge spillere. Jeg er utrolig stolt over, hvor modent de spillede. Sejren var utrolig vigtigt for os psykisk, fortæller han.
Der resterer nu fem runder af nedrykningsspillet. Næste opgave for Fremad Amager bliver en udekamp mod Hobro.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Fremad Amager
Betinia Liga



































