Efter et år som BK Frem-spiller vender Mads Gernsøe nu hjem til Fremad Amager.
Den 20-årige midtbanespiller er fra dags dato skiftet tilbage til Fremad Amager, og det vækker stor glæde.
- Jeg er rigtig glad for at kunne byde Mads velkomme hjem. Han er en rigtig god fyr, som er villig til at arbejde hårdt for holdet og sin udvikling - og så er han jo altså en Fremad Amager dreng med et dertilhørende kæmpe hjerte for klubben.
- Da vi i staben sammen lagde planerne for truppens fremtidige sammensætning og balance, identificerede vi et behov for at tilknytte yderligere en ung og talentfuld spiller. Ham har vi nu fundet i Mads og positivt er det så, at han samtidig er en af vores “egne”.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når det er sagt, så er Mads en del af vores trup først og fremmest, fordi han er god nok til det og har et stort potentiale, som vi i vores miljø skal gøre alt for at udfolde, siger cheftræner Christian Iversen.
Mads Gernsøe har 18 førsteholdskampe for Fremad Amager på cv'et.
Hans far, Michael Gernsøe, har ligeledes spillet på førsteholdet i Fremad Amager.

Fremad Amager
CampoBet 2. division































