Fremad Amager har allerede sagt farvel til et par markante skikkelser på det seneste, og nu følger to mere.
De rutinerede spillere Søren Reese og anfører Kasper Andersen forlader 2. divisionsklubben denne sommer ved kontraktudløb.
Fremad Amager må aktuelt ikke indgå nye kontrakter, da Divisionsforeningen har tilbagetrukket kontrakttilladelsen. I forvejen havde klubben en dispensation til at skrive kontrakter.
27-årige Kasper Andersen kom til Fremad Amager i sommeren 2023 og nåede 60 kampe, ligesom han har været anfører i størstedelen af sin tid i klubben.
31-årige Søren Reese kom til Sundby Idrætspark sidste sommer og nåede 19 kampe for holdet.
Fremad Amager ophævede i foråret med den rutinerede keeper og målmandstræner Mikkel Andersen, mens klubben tirsdag sagde farvel til hollandske Jerailly Wielzen, som i stedet er rykket til oprykkerne Middelfart.



Fremad Amager
CampoBet 2. division


































