2023-04-19 18:42:54

Skattegæld og underskud: Fremad Amager truet af konkurs

Fremad Amager er på ny truet af konkurs. Klubben kæmper med en skattegæld på 2,8 millioner og skal samtidig finde 25 til 30 millioner kroner for at kunne fortsætte driften til udgangen af 2023-24-sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 26. runde

FT

NFC

2 - 1

FAM

Fremad Amager er truet på livet - igen.

I klubbens årsregnskab fremgår det af en uafhængig revisionsrapport, at Fremad Amager har brug for en seriøs kapitalindsprøjtning for at kunne fortsætte driften.

- For at selskabet skal kunne fortsætte driften frem til udgangen af sæsonen 2023/2024, er det et krav at der tilføres i niveauet kr. 25-30 mio. som ansvarlig lånkapital eller som en ren kapitaltilførsel, lyder kravet fra den uafhængige revisor under note 1.

‘Væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift’ står desuden som et punkt i den uafhængige revisionsrapport med følgende forklaring.

- Vi gør opmærksom på, at der er væsentlig usikkerhed, idet der kan rejses betydelig tvivl om selskabets mulighed for at fortsætte driften. 

- Vi henviser til note 1 i regnskabet, hvoraf det fremgår, at regnskabet er aflagt med fortsat drift for øje. 

- Den fortsatte drift forudsætter, at de tilkendegivelser om tilførsel af ansvarlig kapital samt likviditet, som står udførligt omtalt i note 1, rent faktisk bliver gennemført, skriver revisoren.

Fremad Amagers regnskab for 2022 var blodrødt med et minus på 20,5 millioner kroner før skat. 

Det fremgår dog i regnskabet, at de nuværende ejere har stillet ansvarlig lånekapital til rådighed på 19,2 millioner kroner.

Bakser med skattegæld
Ud over den faretruende konklusion, som fremgår af den uafhængige revisionsrapport, bakser Fremad Amager aktuelt med en skattegæld på 2,8 millioner kroner.

Det skriver Ekstra Bladet, der via klubbens direktør og sportschef Jacob Gaxe Gregersen har fået en skriftlige bekræftelse på, at Fremad Amager Elites advokat er i dialog med Kammeradvokaten om skattegælden på 2,8 millioner kroner.

Ekstra Bladet skriver, at skattegælden står til at forfalde den 8. maj, men avisen beretter også, at Gaxe forventer en fornuftig løsning inden skæringsdatoen.

Det er ikke første gang, at Fremad Amager er truet af konkurs. NordicBet Liga-klubben havde i sidste sæson store økonomiske problemer ad flere omgange. Læs mere om det her.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 26. runde

FT

NFC

2 - 1

FAM

Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce