2022-05-10 06:30:32

Fulham klar til PL: Forlænger med duo

Fulham har valgt at forlænge aftalerne med Tim Ream og Neeskens Kebano, som ellers stod til at forlade klubben til sommer. De er nu at finde i Fulham til 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fulham vandt den engelske Championship, og derfor venter der dem en ny tilværelse i Premier League efter sommerferien.

Det bliver fortsat med Tim Ream og Neeskens Kebano på holdet, som ellers havde kontraktudløb til sommer. Fulham har nemlig valgt at aktivere en klausul i deres kontrakt, så de nu forlænger aftalen.

Det meddeler Fulham på deres hjemmeside, hvor de oplyser, at Fulham-duoen har fået en aftale til sommeren 2023.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Fulham klar til PL: Forlænger med duo
Foto: Kirsty Wigglesworth/Reuters/Ritzau Scanpix

- Tim Ream og Neeskens Kebano har været medvirkende til vores oprykning i denne sæson, idet de har spillet alle de kampe, de har været involveret i, med passion og professionalisme.

- Vi har udnyttet muligheden for at forlænge begge deres kontrakter med yderligere et år, og vi er alle glade for, at de vil være en del af truppen i næste sæson, lyder det fra medejer Tony Khan.

Forsvarsspiller Tim Ream har spillet 46 kampe, mens kantspiller Neeskens Kebano står noteret for 40 kampe i Championship i denne sæson.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce