



FC Midtjylland har været hårdt plaget af skader i forsvaret.
Derfor var der nok bange anelser for en del FCM-fans, da Rasmus Nissen Kristensen blev udskiftet efter 65 minutter i 2-2-kampen mod FC Nordsjælland.
Efter opgøret forklarede Mike Tullberg, at udskiftningen skyldtes overbelastning for backen.
Derfor kunne træneren heller ikke svare på, om NK bliver klar til pokalkampen mod Sundby på torsdag.
- Det ved jeg ikke. Han har problemer i den her region, siger Tullberg og peger på sin hofte.
- Nu må vi se. Han har også spillet rigtig meget i en periode, hvor vi har været udfordret i forsvaret.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mads Bech har siddet ude med en skade siden FCM's kamp mod Silkeborg, og ulvene kommer sandsynligvis til at undvære forsvarsspilleren i de tre kommende kampe inden landsholdspausen.
- Jeg har fået lidt forskellige meldinger. Hvis jeg holder fast i den positive melding, håber jeg, at han er tilbage efter landsholdspausen, siger Tullberg.
Inden landsholdsterminen skal FCM møde Sundby, Brøndby og OB.
Ousmane Diao og Mikel Gogorza har ikke været i spil i denne sæson. Tullberg blev også spurgt ind til en status på de to spillere.
- Det ser fint ud med Diao. Jeg er hverken fysioterapeut eller læge, så jeg bruger ikke så meget tid på de spillere, som ikke er klar lige rundt om hjørnet.
- Hverken Mikel eller Diao er klar lige rundt om hjørnet, så det bruger jeg ikke så meget tid på lige nu, siger Tullberg.

Hvor er linjen, dommer?
Ugens Suppe | Afsnit 8Hvor er dommerlinjen i Superligaen? I ugens afsnit af Ugens Suppe kigger vi på, hvordan oplevelsen kan løftes for alle aktører, og hvor nogle af problemerne omkring dommergerningen ligger.
Læs mere
FC Midtjylland
FC Nordsjælland
3F Superliga

























