Kevin Strootman tager med Genoa op i Serie A.
Den hollandske midtbanespiller har nemlig forlænget sin kontrakt med den italienske klub, så den løber til sommeren 2024.
Og det var egentlig et nemt valg for Strootman, fortæller han i et interview til Tuttosport.
- Hvorfor jeg forlængede? Fordi jeg føler mig hjemme i Genoa. Jeg sagde også til min agent, at jeg ville blive her.
- Det bliver en svær sæson. Sidste sæson gav vi alt for at vende retur til Serie A, og vi vil nok tabe flere kampe end få sejre nu.
- Jeg er sikker på, at vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få en god sæson. Vi skal ændre vores mentalitet. Heldigvis har vi spillere med Serie A-erfaring, siger den 33-årige hollænder.
Kevin Strootman kom til Genoa sidste sommer fra Marseille og spillede i den forgangne sæson 31 kampe i alt for klubben.


Genoa
Serie A

































