2025-06-08 15:29:08

Vieira om forlængelse: En intens periode siden november

Patrick Vieira er en glad mand ovenpå forlængelsen med Genoa pinsesøndag, og han ser videre til at bygge videre efter en kort ferie.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Genoa og Patrick Vieira fortsætter samarbejdet.

Det står klart, efter franskmanden har sikret sig en ny kontrakt, der løber frem til sommeren 2027.

Dermed får Sebastian Otoa og Morten Frendrup glæde af Vieira i yderligere to år, efter han kom til klubben i efteråret.

Den tidligere Crystal Palace-manager er glad for, at samarbejdet fortsætter, fortæller han i en udtalelse til klubbens egne medier.

- Det har været en intens periode, siden jeg ankom til Genoa i november sidste år.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Vieira om forlængelse: En intens periode siden november
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

- Vi har formået at sikre Genoas overlevelse i Serie A og afsluttede sæsonen med stolthed og vilje – som denne klub fortjener.

- Jeg er meget stolt af det, vi har bygget og opnået sammen. Efter den sidste kamp i Bologna har vi løbende været i kontakt med klubledelsen for at evaluere sæsonen og forberede os bedst muligt på den næste.

- Jeg trives i Genoa og i byen Genova. At forlænge samarbejdet var det mest naturlige at gøre – det tog ikke lang tid at blive enige og få de praktiske detaljer på plads.

- Nu er det tid til en kort ferie, men vi arbejder videre bag kulisserne for at blive klar til næste sæson.

Genoa sluttede på en 13. plads i Serie A.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce