Donny van de Beek rev i slutningen af september sin akillessene over og kan derfor se frem til en pause på seks til ni måneder.
Den hollandske Girona-spiller fortæller nu, at han har døjet med akillessenen i flere år.
- Jeg var netop på vej tilbage. Det er en skade, jeg faktisk har døjet med i flere år. Jeg troede, det endelig var helt væk.
- Jeg lavede en helt normal bevægelse – ikke noget voldsomt – men jeg fik pludselig følelsen af, at nogen trådte mig hårdt på hælen. Jeg kiggede efter dommeren, fordi jeg troede, det var et frispark.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men der var ingen i nærheden, og så ved man godt, at det ikke er et godt tegn.
- Det er virkelig surt og mentalt svært. Jeg var lige kommet tilbage, og træneren satte mig direkte i startopstillingen – det var jo et godt tegn. Og så sker det her… det er bare enormt bittert, siger han til TV-programmet Rondo.
Donny van de Beek er noteret for 37 kampe for Girona, siden han sidste sommer officielt skiftede Manchester United ud med den catalanske klub.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
Girona
La Liga




































