Jakob Breum har gang i en rigtig flot sæson.
Den 21-årige dansker har lavet ni scoringer og fem oplæg i Æresdivisionen, men den statistik får han ikke udbygget i det kommende stykke tid.
Go Ahead Eagles meddeler nemlig, at Breum er blevet skadet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Klubben skriver ikke, hvad der er sket, men ifølge De Telegraaf er der tale om en grim skade.
Det hollandske medie melder, at Breum har brækket foden, men det er altså ikke noget, som klubben har bekræftet.
Breum kom til Go Ahead Eagles i sommeren 2023, og han har kontrakt til sommeren 2027.

Go Ahead Eagles
Æresdivisionen
































