Hamburger SV har præsenteret Martin Adeline.
Den 22-årige franskmand er ny spiller på midtbanen i HSV, efter at han tidligere mandag bestod sit lægetjek.
Han kommer til Hamborg fra Troyes i Frankrig og har skrevet under på en længerevarende kontrakt, oplyser HSV uden at nævne, hvor lang aftalen egentlig er.
- Martin spiller med masser af energi og intensitet og leder hele tiden efter løb fremad. Han læser rummene rigtig godt på den sidste tredjedel af banen og kommer ofte i farlige positioner. Han er også engageret og disciplineret i sit arbejde uden bold, siger HSV's sportsdirektør Claus Costa og tilføjer
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er blevet bedre år for år og kommer fra en fremragende sæson i Ligue 2, som endte med oprykning. Martin er positiv, rolig og jordnær, og vi tror, han passer ekstremt godt ind i gruppen.
- Vi var også imponerede over, hvor hurtigt han gjorde det klart, at han ville til HSV. Det var en vigtig del af processen.
Den offensive franskmand noterede sig i sidste sæson for ti mål og 11 assists i 32 Ligue 2-kampe for Troyes.
𝗕𝗶𝗲𝗻𝘃𝗲𝗻𝘂𝗲, Martin! 🇫🇷✨#nurderHSV pic.twitter.com/BTvJOW5jRh
— Hamburger SV (@HSV) July 13, 2026

Vallys tæt på udlandsskifte
Hattrick | Afsnit 147Nicolai Vallys kan være på vej mod et udlandsskifte, efter japanske FC Tokyo har meldt sig på banen.
Læs mere
Hamburger SV
Bundesliga





































