23-årige Ransford Königsdörffer så ud til at være på vej væk fra Hamburger SV.
Angriberen rejste til Frankrig for at gennemføre et skifte til OGC Nice, men det bliver ikke til noget alligevel.
HSV skriver nemlig, at angriberen har dumpet sit lægetjek.
Det undrer klubben sig over.
- Vi forventede ikke den her udvikling. Königsdörffer har kun misset to kampe i de tre år, han har været hos HSV.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men vi byder ham velkommen tilbage, og vi ved, hvad vi får fra ham, siger bestyrelsesmedlem Stefan Kuntz.
Sportsdirektør Claus Costa er ked af, at angriberen ikke får opfyldt sit ønske om et skifte. På den anden side ser han det bestemt ikke som en dårlig ting for HSV.
- Vi ville gerne have givet ham muligheden for at spille europæisk fodbold, men vi er samtidig glade både på et menneskeligt og sportslig plan.
Königsdörffer lavede i sidste sæson 14 sæsonscoringer for HSV, der rykkede op i Bundesligaen igen efter syv år i den næstbedste tyske række.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hamburger SV
Bundesliga


































