




Lørdag kom Yussuf Poulsen på tavlen for HSV.
Hamborg-klubben tabte 2-3 til Johannes Hoff Thorup og Rapid Wien i en testkamp, hvor også Albert Grønbæk scorede.
Poulsen gjorde god figur i de 33 minutter, han fik, og det giver håb forud for den kommende sæson.
Den danske angriber har været hårdt plaget af skader i sit første år som HSV-spiller, men føler sig nu fit.
- Jeg gør, hvad vores læger siger. Indtil videre kan jeg deltage i alle aktiviteter og kampe, og hvis jeg bliver taget ud hist og her, er det okay. Denne gang var det 33 minutter; måske bliver det mere næste gang, siger Poulsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

HSV-træner Merlin Polzin uddyber:
- Vi vidste på forhånd, at 'Yussi' kunne spille i en halv time. Vi ville ikke tage unødvendige risici. For der forventes mere af ham i fremtiden.
- Hans sidste sæson var naturligvis ikke tilfredsstillende. Ikke for ham og ikke for os. Det er vi nødt til at lære af. 'Yussis' krop er, som den er. Han er en vigtig del af vores hold, uanset hans spilletid eller rolle, siger HSV-bossen ifølge Kicker.
Poulsen står noteret for 16 kampe for HSV. Han har kontrakt med klubben frem til sommeren 2027.
Du kan lære HSV-træner Merlin Polzin bedre at kende på linket nedenfor.

Hamburger SV
Træningskampe


































