Det har været en sæson fyldt med svingende resultater for Hannover 96.
De har ad flere omgange været tæt på at hægte sig fast i toppen, men med fire kampe tilbage ligger de nummer ti.
Derfor har klubben besluttet at stoppe samarbejdet med træner, André Breitenreiter.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside onsdag.
Artiklen fortsætter efter billedet

Samarbejdet stopper efter en gensidig aftale, oplyser Hannover 96 også.
I resten af sæsonen vil assistenttræner, Lars Barlemann, tage over, mens han også får hjælp af U19- og U17-trænerne.
I mellemtiden vil klubben forsøge at finde en ny træner, der kan starte noget nyt op med den traditionsrige klub fra næste sæson.

Hannover 96
Tyskland 2. Bundesliga





































