2026-01-05 10:34:14

HB Køge henter Simone Boye

HB Køge Women oplyser, at klubben har indgået en aftale med 33-årige Simone Boye.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Landsholdsspilleren Simone Boye er tilbage i Danmark.

HB Køge Women oplyser således, at de har indgået en aftale med den erfarne forsvarsspiller.

- Det er ingen hemmelighed, at Simone har været en klar ønskespiller for os. Med hendes kvaliteter får vi ikke blot en stærk defensiv profil, men også en spiller, der bringer stabilitet, lederskab og værdifuld erfaring ind i truppen, siger Jonas Nielsen, sportsdirektør i HB Køge Women, til klubbens hjemmeside.

33-årige Boye har været klubløs siden afskeden med Hammarby IF i november.

Artiklen fortsætter efter billedet

A-Liga -HB Køge henter Simone Boye
Foto: HB Køge Women

Den danske landsholdsspiller har derudover tidligere spillet for blandt andre FC Rosengård, Bayern München og Arsenal.

På det danske A-landshold står hun noteret for 93 kampe.

- At vende hjem til Danmark og spille for en klub som HB Køge Women, der både har et højt internationalt niveau og store ambitioner, er for mig det perfekte match og føles helt rigtigt, siger hovedpersonen selv.

HB Køge har det seneste halve år hentet store profiler til klubben i form af blandt andre Mille Gejl, Rikke Marie Madsen og Nadia Nadim.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce