



HB Køge bankede søndag Jammerbugt med 3-0 på udebane, men blev efter en halv times spil tvunget til at skifte keeper.
Oskar Snorre måtte udgå med en hovedskade, og så kom Frederik Mehder i aktion for første gang i 1. division.
- Det er jo det, jeg er her for. Det er derfor, jeg er med på en lang bustur, på en dag som i dag. Lige så snart det gik op for mig, at det var i dag, jeg skulle i kamp, så skulle jeg jo bare ind og spille fodbold.
- Og det har jeg jo gjort mange gange. Længere er den ikke. Jeg er bare glad for at spille, siger Mehder til klubbens hjemmeside.
- Det var en fin kamp at komme ind i. Vi var dominerende på bolden, og Jammerbugt havde vel kun en enkelt afslutning, der rammer målet lige på.
- Vi havde fra starten planlagt at køre med lidt længere bolde, så der var heller ikke så meget i forhold til at skulle spille bolden rundt nede bagved.
- Den skulle bare fremad, så vi kunne spille ud fra de betingelser, der var med bane og modstander og så videre, siger Frederik Mehder.
Den 27-årige keeper kom til HB Køge fra Skovshoved i sommer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
HB Køge
Betinia Liga




































