2023-09-13 09:22:00

Horsens sagde nej til tidl. FCM-talent: Perfekt HB Køge-match

Christian Tue Jensen har fået styr på fremtiden, da HB Køge har hentet ham. Han siger til bold.dk, at skiftet til HB Køge er perfekt for ham. Danskeren var ellers til prøvetræning til AC Horsens, men klubben ville ikke have ham. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 9. runde

FT

HBK

0 - 1

KIF

Christian Tue Jensen er tilbage i dansk fodbold efter en kaotisk tid i finske KuPS. 

Det tidligere FC Midtjylland-talent har nemlig skrevet kontrakt med NordicBet Liga-klubben HB Køge. 

Den danske kreatør siger til bold.dk, at han gerne vil have en masse minutter i benene.

- Da jeg fik ophævet min kontrakt i Finland, skulle jeg finde noget nyt, og jeg har ikke havde spillet så meget fodbold i et helt år. Spilletid var også en stor prioritet, og det er et perfekt match med HB Køge. Det er også i forhold til den måde, som de spiller angående mig som spiller. Jeg kan udvikle mig ved at spille en masse, siger Christian Tue Jensen til bold.dk. 

Den nye HB Køge-spiller var i løbet af sommeren til prøvetræning i AC Horsens, men her fik han et nej. 

- Jeg trænede måske fire-fem gange med i Horsens. Jeg fik at vide, at de søgte noget andet. De skulle have en venstreback ind, efter de solgte Musonda. De kiggede lidt mere efter noget defensivt på midtbanen. Det var i hvert fald det, som jeg fik at vide.

Mange var usikre
23-årige Jensen fortæller, at mange klubber har skullet se ham an, da han ikke har spillet kampe i lang tid.

- Jeg var til prøvetræning for at se, om det kunne være noget for mig og Horsens. Jeg holdt mig i gang, så jeg ikke skulle løbe derhjemme selv. Det har været meget at vente, hvad klubberne gjorde, og om der var plads. 

- Der var mange, der var usikre, da jeg havde været et år i Finland, hvor jeg ikke havde spillet så meget. Jeg er bare glad for, at HB Køge rigtig gerne ville have mig, siger Christian Tue Jensen til bold.dk.

Han tilføjer, at der var lidt snakke med norske og svenske klubber, men det blev aldrig konkret. På Deadline Day faldt det på plads, at han skulle tørne ud for HB Køge.

HB Køge indtager lige nu ottendepladsen i NordicBet Ligaen.

Christian Tue Jensen har spillet to kampe for HB Køge.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 9. runde

FT

HBK

0 - 1

KIF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce