NordicBet Liga -Kant blev kasseret af Daniel Agger: Jeg var meget ærgerlig
2023-06-29 16:35:00
Foto: HB Køge

Kant blev kasseret af Daniel Agger: Jeg var meget ærgerlig

Den nuværende Ishøj-profil Frederik Munck fortæller om tiden i HB Køge, hvor Auri Skarbalius kunne se et potentiale i ham, mens Daniel Agger og Lars Jacobsen sagde nej tak. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 1. runde

FT

HIL

0 - 4

HBK

Kantspilleren Frederik Munck nåede at være en del af HB Køge i godt halvandet år, men det blev aldrig den store succes. 

22-årige Munck nåede kun at få fem førsteholdskampe for Køge-klubben fra september 2020 til februar 2022, hvor han også blev udlejet til Roskilde KFUM.

Den nu tidligere HB Køge-spiller fortæller til bold.dk, at det gik galt, da Daniel Agger og Lars Jacobsen blev ansat i HB Køge 1. april 2021.

- Da Daniel og Lars kom, havde jeg et halvt år tilbage af min kontrakt. Da Auri var der, var det planen, at jeg skulle forlænge efter mit ophold i Roskilde KFUM. 

- Da Daniel og Lars kom, var der en del, der røg ud, og der var en del, der røg ind. Der var jeg ikke en af dem, som de satsede på. 

- Der blev jeg udlejet igen for at kunne bevise mit værd i en anden klub, men det var ikke tilfældet. 

- Jeg fik ikke forlænget kontrakten, og jeg var også skadet i en stor del af tiden i Roskilde KFUM, så det hele gik ned ad bakke efter min mening. 

- Da jeg troede, at jeg skulle bevise mit værd, blev jeg skadet. Der var ikke så meget, der nåede at blive bevist, siger Frederik Munck til bold.dk. 

En del af gamet
Kantspilleren ærgrer sig over, at det ikke blev til mere i Køge-klubben, men han erkender også, at det kan ske i fodbold.

- Jeg havde håbet, at de (Daniel Agger og Lars Jacobsen, red.) kunne se det i mig, som Auri kunne. Det kunne de ikke. Det var selvfølgelig ærgerligt, men det er også en del af gamet. Folk ser forskelligt på, hvilke spillere de vil have. 

- Det, som de ville have, kunne jeg ikke give dem, og det var fair nok. Jeg tog ikke så tungt, som jeg havde regnet med, men jeg var selvfølgelig meget ærgerlig, siger Frederik Munck til bold.dk. 

Munck forlod HB Køge i februar 2022 for at skifte til Ishøj IF. 

Han har også tidligere været en del af FC Nordsjælland.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 1. runde

FT

HIL

0 - 4

HBK

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce