Allsvenskan -Anfører Rygaard bænket igen: Svært at forstå
Foto: Andreas Hillergren/TT/Ritzau Scanpix
2026-04-11 22:33:09
Foto: Andreas Hillergren/TT/Ritzau Scanpix

Anfører Rygaard bænket igen: Svært at forstå

Mikkel Rygaard var endnu en gang bænket, da BK Häcken var i aktion. Midtbanespilleren kom dog ind og satte sit præg på kampen mod Göteborg, hvilket høster stor ros fra hans cheftræner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 3. runde

FT

HÄC

2 - 1

GAI

Mikkel Rygaards sæsonstart i BK Häcken har været under danskerens forventninger, efter at danskeren før sæsonen blev udpeget som ny anfører i Allsvenskan-klubben.

I to kampe i træk har den 35-årige Rygaard set kampen fra bænken og fået to indhop - senest mod IFK Göteborg hvor han også bidrog med en scoring. 

Efter kampen udtrykte midtbanespilleren skuffelse over at blive bænket igen.

- De andre har klaret sig rigtig godt i løbet af optakten til sæsonen, han (jens Gustavsson, red.) vil gerne se dem spille før mig. Det må jeg acceptere, men det er svært at tro, når man blev anfører i starten af ​​sæsonen, fortæller han ifølge Fotbollskanalen.

Mediet talte også med cheftræner Jens Gustafsson efter slutfløjtet om beslutningen om at sætte anføreren på bænken.

- Det bliver mellem mig og Mikkel. Men jeg vil gerne understrege, hvordan han kommer ind og er afgørende. Det vil være ind og ud for mange i år, det vigtige er, at man er afgørende i de minutter, man er på banen. Det er fantastisk at se, hvordan han agerede efter min beslutning. Han har taget det så professionelt, siger cheftræneren.

Rygaard tager også situationen med oprejst pande og forklarer, at det er en del af branchen.

- Ja, jeg har været i branchen så længe, ​​og jeg ved, at jeg skal være professionel. Hvis jeg sidder der og bliver vred og brokker mig, hjælper det ikke noget. Jeg skal hjælpe holdet på enhver måde, jeg kan.

Mikkel Rygaard har været i Häcken siden 2022.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 3. runde

FT

HÄC

2 - 1

GAI

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce