20-årige Lasse Madsen fortsætter karrieren i svenske BK Häcken.
Tirsdag oplyser Allsvenskan-klubben, at de har lavet en aftale med midtbanespilleren frem til udgangen af 2026.
- Jeg er meget spændt og ser frem til at begynde at spille for BK Häcken. Det er en stor klub med rigtig gode faciliteter, og folkene her er så venlige, siger den nyeste spiller, siger Lasse Madsen til klubbens hjemmeside.
Den unge midtbanespiller kommer til fra Silkeborg IF, hvor han for et år siden skrev under på en en 1-årig trainee-aftale.
Den er nu udløbet, og efter et prøveophold hos BK Häcken har parterne nu indgået en aftale.
BK Häcken har i forvejen den danske trio Mikkel Rygaard, Jacob Barrett Laursen og Silas Andersen på holdet.
Klubben ligger nummer ni i den bedste svenske række.



BK Häcken

































