2026-01-18 08:20:00

Hearts har kurs mod sensation: Det er helt vildt

Michael Steinwender fortæller til Bold, at det er helt vildt at være en del af Hearts-opturen, men østrigeren understreger, at alle i klubben er fokuserede og tager en kamp ad gangen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Premiership - 23. runde

FT

HEA

2 - 2

CEL

Hearts har sat kursen mod det skotske mesterskab.

Klubben fra den vestlige del af Edinburgh ligger aktuelt på førstepladsen i Premiership og har seks point ned til rækkens nummer to, Celtic.

En af de spillere, der har været med til Hearts’ optur i denne sæson, er Michael Steinwender.

Den 25-årige østrigske forsvarsspiller skiftede til Hearts sidste vinter efter et succesfuldt ophold i svenske IFK Värnamo, og Bold har taget en snak med ham om Hearts’ vilde sæson.

- Det er selvfølgelig fantastisk. Hvis nogen havde sagt, at vi ville ligge nummer ét på nuværende tidspunkt, havde vi nok haft svært ved at tro på det, siger Steinwender og fortsætter.

- Men vi gør det rigtig godt i øjeblikket, og faktum er, at vi ligger nummer ét med seks point ned til nærmeste forfølger.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premiership -Hearts har kurs mod sensation: Det er helt vildt
Foto: Fred Palmer/SIPA/Ritzau Scanpix

Selv om det i skrivende stund ser godt ud for Hearts, forsikrer Steinwender, at succesen ikke stiger spillerne til hovedet.

- Vi minder hinanden om i omklædningsrummet, at vi tager én kamp ad gangen, men vi ved også godt, at det begynder at spidse til.

Ukuelig tro på tingene
I de seneste to kampe har Hearts fået røde kort. I andre tilfælde kunne det have fået korthuset til at vakle, men det har ikke været tilfældet for Steinwender og hans holdkammerater. I begge opgør formåede Hearts nemlig at vinde, selvom de spillede med undertal.

Sidste weekend mod Dundee FC viste truppen virkelig karakter. Det normale førstevalg i målet, Alexander Schwolow, fik rødt kort, og i stedet blev den 43-årige veteran Craig Gordon sendt på banen. Gordon leverede en fantastisk redning, som viste sig afgørende for sejren.

- Det understreger, hvor meget kvalitet vi har i truppen, og det er bare fedt at være en del af, siger Steinwender.

Det gælder både de faste startere og de spillere, der ikke får så meget spilletid - alle leverer, understreger han.

Du kan se redningen fra Craig Gordon her.

Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

Helt vilde fans
Foruden Hearts og opholdet i Värnamo har Michael Steinwender tidligere spillet professionel fodbold i Østrig.

Tilværelsen i Skotland har budt på udekampe for fulde huse på blandt andet Rangers’ hjemmebane Ibrox og Celtic Park.

I begge udekampe mod de to mastodonter er Hearts gået fra banen med sejre, og det var en helt speciel følelse.

- Fansene er helt vilde her i Skotland. Når man tager til Rangers eller Celtic og spiller foran 60.000 tilskuere - og man vinder med det engagement, som de medrejsende fans viser - er det helt surrealistisk, afslutter han.

Senest et skotsk mesterskab blev vundet af et andet hold end Celtic eller Rangers var i 1984/85-sæsonen. 

Næste opgave for Hearts i den skotske liga er hjemme mod Celtic. 

Opgøret spilles på Tynecastle Park den 25. januar klokken 16.00. 

Michael Steinwender har i samme ombæring fortalt om en sjov anekdote fra det seneste møde med Celtic.

Det kan du læse mere om her

Artiklen fortsætter efter indholdet

Premiership - 23. runde

FT

HEA

2 - 2

CEL

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce