


Den bedste skotske række skal afgøres i sidste runde, når Hearts møder Celtic i en direkte kamp om mesterskabet.
Men det kunne mere eller mindre have været undgået, hvis Motherwell onsdag havde holdt et 2-2-resultat hele vejen mod Celtic. Dog fik sidstnævnte tildelt et straffespark i sidste øjeblik, som de eksekverede.
Celtic fik tildelt straffesparket, da det blev vurderet, at Sam Nicholson havde hånd på bolden i forbindelse med et langt indkast. Men Hearts' cheftræner, Derek McInnes, mener bestemt ikke, at der var straffespark.
- Når de tjekker med VAR i det 96. minut, så forventer man, at Celtic får et straffespark, siger han til Sky Sports.
- Det er ulækkert. Det er os mod alle. Jeg synes ikke, der var straffespark.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis jeg var Motherwell, så ville jeg være meget skuffet.
- Nu skal det afgøres i den sidste kamp, og vi er glade for at være her.
Det er Jens Berthel Askou, der er cheftræner for Motherwell, og han var bestemt heller ikke tilfreds med dommen.

Hearts
Premiership






























