2023-11-16 18:22:39

Tyv på spil i Herfølge: Mesterskabspokalen er væk

Herfølge Boldklub har fået stjålet sin DM-pokal og udlover i den forbindelse en dusør på 5000 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tilbage i 2000 sikrede Herfølge Boldklub sig et historisk dansk mesterskab med John Faxe Jensen i spidsen.

Siden har en miniatureudgave af mesterskabstrofæet stået i pokalskabet hos den danske klub, men det er nu blevet stjålet.

Det oplyser klubben til sn.dk.

Artiklen fortsætter efter billedet

Herfølge -Tyv på spil i Herfølge: Mesterskabspokalen er væk
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

- Det ene er selvfølgelig ærgrelsen over, at nogen stjæler pokalen, men et mysterium for os er, at tyven tilsyneladende har haft en nøgle, da der ikke er tegn på, at skabet er brudt op. 

- En nøgle vi igennem noget tid har forsøgt at finde uden held, lyder det fra klubbens formand, Kim Konradsen.

Herfølge Boldklub har politianmeldt sagen og udlover på samme tid en dusør på 5000 kroner til dem, der kan hjælpe med at opklare sagen.

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce