2026-07-13 21:05:00

Hillerød kiggede på Patrick Olsen: Handler om økonomi

Christian Lønstrup fortæller, at Hillerød var interesseret i Patrick Olsen, men det er ikke altid, at klubben kan finde midlerne til den type spillere.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 18. jul

HIL

vs

LYN

Patrick Olsen skiftede søndag aften fra AC Horsens til B.93. 

Den 32-årige midtbanespiller tager dermed ikke turen med AC Horsens op i 3F Superligaen, da han i stedet fortsætter karrieren i 2. division. 

Hillerød var ifølge Bolds oplysninger interesseret i Patrick Olsen inden skiftet, og cheftræner Christian Lønstrup bekræfter, at det passede. 

- Vi er altid med i opløbet om de interessante spillere, men det er ikke altid, vi kan finde midlerne. Det er præmissen. Vi kiggede også på Patrick.

- Vi kigger rundt, og ser hvor vi kan forstærke os. Patrick prøvede vi også at hente sidste år, hvor han endte i Horsens. Hvor der er kvalitetsspillere, kigger vi, men det gør alle andre klubber også.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Hillerød kiggede på Patrick Olsen: Handler om økonomi
Foto: Kasper Lund Hansen, B.93

Det handler ifølge Christian Lønstrup om, at Hillerød skal være ansvarlige i deres ageren på transfermarkedet. 

- Det ender ofte på, om vi kan finde økonomi til de her spillere, fordi vi er et sted hvor, når vi skal hente profiler ind er de ofte dyrere, end det vi er vant til. 

- Så vi skal som klub stadig holde tingene rimeligt, så vi ikke oversatser vores økonomi.

Patrick Olsen endte altså med at skifte til B.93, hvor han har fået en aftale frem til sommeren 2029. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 18. jul

HIL

vs

LYN

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce