Hillerød frister i denne sæson en tilværelse i NordicBet Ligaen efter oprykningen fra 2. division.
Lige nu er Christian Lønstrups tropper nummer otte, men den nye Hillerød-spiller Hamid El Idrissi drømmer stort.
Han siger til Hillerød Fodbold Elites Facebook-side, at en top seks-placering er det store mål.
- De (Fansene, red.) kan først og fremmest forvente én, der altid giver 110 procent for holdet som minimum. Og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at få indfriet de forventninger, der er til os om top seks blandt andet.
- Og så er jeg én, som vil gøre alt for holdet, kreere chancer og være med i offensiven og defensiven også. Det kan de forvente, siger Hamid El Idrissi til klubbens Facebook-side og tilføjer.
- Jeg vil være med til at løfte holdet. Det er jo en fantastisk historie, som er herude, og man kan også mærke på lokalsamfundet, at der er en masse forventninger til holdet, og top seks vil være historisk, kan man sige.
- Så det er noget, som jeg er glad for at være en del af og noget, som jeg håber, at vi også kan få indfriet.
21-årige Hamid El Idrissi, der kan både spille central midt og central forsvarer, har tidligere været en del af blandt andet B.93 og Hvidovre IF.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Betinia Liga
Hillerød



































