34-årige Jesper bøge stopper i Hobro IK.
Det har Hobro IK og klublegenden netop offentliggjort i en pressemeddelelse på NordicBet Liga-klubbens hjemmeside.
Højrebacken kom til Hobro 1. januar 2013, og det ender derfor med at have været 12 år, som han har tilbragt i den nordjyske klub.
Årsagen til, at stoppet sker nu, begrunder Bøge selv med blandt andet en familieforøgelse.
- Det har været vigtigt for mig, at jeg selv kunne beslutte, hvornår mit stop i Hobro IK skulle være. Og selvom det har været et svært og hårdt valg for mig at tage, kan jeg mærke, at beslutningen er den rigtige.
- Jeg er inden for det seneste år blevet far, og vi er som familie flyttet hjem til Fyn, hvilket har gjort transporten til Hobro lang.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Dertil nærmer jeg mig afslutningen af min uddannelse til ingeniør på Aarhus Universitet, hvorfor timingen nu var den rigtige til at sige stop i Hobro IK, lyder det fra Jesper Bøge selv.
I alt har Jesper Bøge spillet 305 kampe i Hobro, og derfor er det noget af en kapacitet, klubben siger farvel til.
- Bøge var den sidste spiller i klubben fra Hobro IK 1.0, og det er på en måde en æra, der slutter.
- Da Bøge hev os til side og fortalte, at tiden nu var til at stoppe i Hobro IK, blev jeg enormt rørt.
- Bøge har betydet utroligt meget for Hobro IK og har især i de senere år været et stort forbillede og leder for vores unge trup, lyder det fra tekniske chef Lars Justesen.
Hobro har stadig tre kampe tilbage af efterårssæsonen i NordicBet Ligaen, hvor Jesper Bøge altså kan nå at øge totalen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Hobro
Betinia Liga



































