NordicBet Liga -Hobro-midt efter exit: Interesse fra både Danmark og udlandet
Foto: Dannie Rosenkrantz
2023-06-11 06:30:00
Foto: Dannie Rosenkrantz

Hobro-midt efter exit: Interesse fra både Danmark og udlandet

Mathias Nygaard er færdig i Hobro, men han siger til bold.dk, at han har kunnet mærke interesse fra både Danmark og udlandet. Det er dog stadig i den spæde fase. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Midtbanespilleren Mathias Nygaard skal på jagt efter en ny klub, da Hobro har sagt farvel til ham. 

Den tidligere HB Torshavn-dansker siger til bold.dk, at nogle klubber er kommet med henvendelser, og det har både været fra Danmark og udlandet. 

- Det har primært været fra Danmark, men der har også været en smule fra udlandet, men det er ikke noget konkret. Det har bare været interessetilnærmelser, siger Mathias Nygaard til bold.dk. 

28-årige Mathias Nygaard fortæller, at det stadig er tidligt at sige noget om, hvor han ender, men det skal være et spændende projekt.

- Jeg har ikke præferencer om, hvor det skal være. Jeg er meget selektiv i forhold til, at det skal være en klub, som jeg har følelser for, og det skal være et projekt, der tiltaler mig både ambitionsniveauet og tilgangen til spillet. 

- Det skal være noget, som kan rive noget i mig. Det skal give mig den der fodboldiver tilbage, som jeg synes, at jeg har mistet i det seneste halve år. Det søger jeg mest efter. 

Det seneste halve år i Hobro har ikke været nemt for Nygaard, og det har taget hårdt mentalt. 

- Det har været en kulmination på det. Jeg startede inde i den første kamp, og jeg troede, at det pegede den vej, men så blev man valgt lidt fra. Efter man blev valgt fra, løb jeg ind i nogle skader, der gjorde det svært. Det er en situation, der tager hårdt på én, siger Mathias Nygaard til bold.dk. 

Det blev til 23 kampe for Nygaard i den netop overståede sæson af NordicBet Ligaen. Nygaard kom til Hobro fra norske Raufoss i sommeren 2021.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce