Plaffeministeren er lige nu på græs i Hobro.
Den 33-årige angriber fik for nyligt ophævet sin aftale i Vendsyssel, og han har derfor været på jagt efter en ny klub.
Lars Justesen, der er teknisk chef i Hobro, fortæller til bold.dk, at Ronnie Schwartz selv tilbød sin hjælp til Hobro, der er gået med til at teste ham af.
- Ronnie ringede selv til mig, og der var ikke nogen agent indblandet. Han ringede og sagde, at vi havde to gode angribere, og at han synes, han kunne være et godt supplement, så det er det, vi er ved at se på.
- Vi er i hvert fald positive. Hvis det skal være, så vil vi gerne have ham klar til weekenden, men så skal der søges noget dispensation for at skrive med en spiller uden for vinduet.
- Vi har aftalt, at vi skal have en snak, og så må vi se, hvad det ender ud i, fortæller Lars Justesen til bold.dk.
'Ser fit ud'
Lars Justesen fortæller også, at Ronnie Schwartz har set godt ud, og at det derfor ikke er utænkeligt, at det ender med et samarbejde.
- Ronnie har set fit ud. Vi har tidligere ikke haft stor succes med at tage ældre spillere ind i Hobro, og det er også derfor, vi gerne vil se, hvor han er henne.
- Vi kan allerede se, at det er en spiller, der tidligere har været anfører, for han er god til at give noget af sig selv, som han har fået med alderen.
- Der er ingen tvivl om, at det er en, der kan give noget humør og energi, og så kan han også være en leder. Vores andre angribere er unge, så der kunne vi godt se Ronnie som en mentor-rolle, fortæller Lars Justesen til bold.dk.
Ronnie Schwartz har et ganske flot CV, hvor han står noteret får 60 kasser i Superligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hobro
Betinia Liga


































