Danmarksserien -Holbæk-formand svarer på kritik: Klubbens hensyn vægter højere
2023-06-06 14:54:28
Foto: Michael Nielsen

Holbæk-formand svarer på kritik: Klubbens hensyn vægter højere

Jan Faber er meget skuffet og frustreret over måden, at han er blevet behandlet af Holbæk. Formand Allan Markussen siger til bold.dk, at hans hensyn til klubben vægter højere end over for Faber. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

DS - 13. runde

FT

RIN

1 - 2

HBI

Holbæk har valgt at skille sig af med Jan Faber som cheftræner efter sæsonen på trods af stor sportslig succes, der er kulmineret i en oprykning til 3. division. 

Faber har fortalt til bold.dk, at han føler, at klubben har taget røven på ham i forhold til afskeden med klubben. 

bold.dk har forholdt Jan Fabers kritik over for formand Allan Markussen.

Kan du forstå, at Jan Faber er ked af måden, som I har håndteret situationen? Han har vundet alle kampe, siden I sagde, at han var til ‘eksamen’?

- Det tænker jeg, at jeg har 100 procent forståelse for. I den perfekte verden havde vi meldt det ud for tre måneder siden, at det var det, som vi ville. 

- Jeg bliver også nødt til at sige, at uagtet hvor meget jeg respekterer Faber, og jeg synes, at han er en god mand og har gjort nogle gode ting fra klubben, så vægter mit hensyn til klubben højere end til Jan Faber. Det er derfor, at tingene ikke kunne meldes ud for to eller tre måneder siden i stedet for nu. 

Så I ville gerne have gjort det før?

- Ja, 100 procent. Det står jeg ved. I den perfekte verden havde vi gjort det før to-tre måneder siden, men mit hensyn til klubben vægter tungere end til Jan Faber.

Kan du forstå, at folk undrer sig over beslutningen?

- Ja, det kan jeg 100 procent forstå. Det er ikke en beslutning, som vi har taget fra i fredags til i mandags. Det er en større omlægning, der har været på tegnebrættet i månedsvis. 

- En af forudsætningerne for, at vi kunne føre det ud i livet, var, at vi skulle være sikker på, at vi rykkede op. Hvis vi ikke var rykket op, stod vi i et andet scenarie. Vi rykkede lykkeligvis op, og så er vi klar til at effektuere planen. 

Brug for en anden profil
Formanden kan sagtens forstå, at Jan Faber er frustreret over afskeden, men klubben vil gerne en anden vej, og der er Faber ikke den rette til jobbet, mener formanden.

- Beslutningen om ikke at forlænge med Jan Faber har intet med Jan Faber at gøre. Han har fået skabt et hold, der er præget af sammenhold. 

- Derudover har han skabt de sportslige resultater, som vi havde regnet med, at han skulle levere. Det skylder vi ham en kæmpe tak for. Når det er sagt, har vi også overordnet i klubben at flytte os i en ny retning. 

- Det er ikke kun for førsteholdet, men det er for hele klubben. Vi har vurderet, at det er brug for en anden profil, og det tror vi, at vi har fundet i Janus Blond. 

- Vi kommer til at vise en ny måde at drive den daglige fodbold på i Holbæk. Det handler om, at vi ikke er så fastlåste på, hvem der står i spidsen for førsteholdet, U19- og U17-holdet. 

- Det er lidt en FC Nordsjælland-tankegang med en kompetent gruppe, der kommer til at supplere hinanden. Der kommer til at være med Janus fra bordenden, men i princippet kan det være, at U19-træneren træner førsteholdet en uge, mens Janus træner U19, siger Allan Markussen til bold.dk. 

Holbæk topper Danmarksseriens oprykningsspil med to runder igen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

DS - 13. runde

FT

RIN

1 - 2

HBI

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce