



Lørdagens opgør mellem Utrecht og Go Ahead Ealges bliver ikke spillet til ende.
Mødet mellem de to mandskaber blev nemlig afbrudt to gange undervejs, og efter dialog med de lokale myndigheder har dommeren nu besluttet at stoppe kampen definitivt.
Første afbrydelse skete efter en times spil, da Go Ahead Eagles bragte sig foran med 3-0, hvorefter der blev kastet fyrværkeri på banen.
Efter omkring 20 minutter og et besøg i omklædningsrummet fik spillerne dog lov til at komme tilbage på grønsværen for at færdiggøre opgøret.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kort efter genoptagelsen reducerede Utrecht til 1-3, og i forbindelse med fejringen blev der kastet plastikkrus ind på banen.
Derfor følte dommeren sig atter nødsaget til at stoppe opgøret, som altså nu er blevet definitivt aflyst.
Æresdivisionen skriver på sin X-profil, at der på et senere tidspunkt vil blive meldt ud omkring kampen.
Søren Tengstedt stod for målet til 2-0 og fortsatte dermed sin flotte sæsonstart i Holland.

Utrecht
Go Ahead Eagles
Æresdivisionen























