Marco Komenda har sat sin underskrift på en ny aftale i Holstein Kiel.
Det oplyser 2. Bundesliga-klubben på sin hjemmeside.
Her fremgår det, at parterne er nået til enighed om en ny kontrakt, der løber frem til sommeren 2028.
Kontraktforlængelse vækker glæde hos Kiels sportsdirektør Olaf Rebbe, der beskriver Komenda som en vigtig figur for holdet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Marco har gennem de seneste år udviklet sig til en nøglespiller både på banen og i omklædningsrummet.
- Han har gang på gang vist sin styrke - også når han har mødt modgang - og er en spiller, vi altid kan regne med. Hans duelstyrke, tempo og mentalitet afspejler præcis den måde, vi ønsker at spille fodbold på i Holstein Kiel.
- Vi er glade for, at vi fortsat kan bygge på hans stabilitet og fortsætte vores fælles rejse, udtaler Kiel-bossen.
Marco Komenda står i indeværende sæson noteret for 11 kampe.

Holstein Kiel
Tyskland 2. Bundesliga

































