I midten af juni fortalte Hvidovre-sportschef Peter Lassen til Bold, at Christian ’Greko’ Jakobsen var tæt på at forlænge sin kontrakt med klubben.
Nu har parterne sat pen til papir.
Hvidovre oplyser, at midtbanespilleren har forlænget sin kontrakt frem til 2026.
Peter Lassen jubler på klubbens hjemmeside over den nye aftale.
- Det var en stor beslutning for Greko, der længe gik og overvejede, om han skulle sige sit job op og koncentrere sig om et fuldtidssetup hos Hvidovre, eller om han skulle fortsætte i sit civile arbejde.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Efter lang betænkningstid valgte han heldigvis fodbolden, og det er vi rigtig glade for. Greko er en enormt vigtig del af den måde, som vi gerne vil spille fodbold på, så vi er glade for, at han fortsætter i den røde trøje, udtaler Peter Lassen på Hvidovres hjemmeside.
31-årige Christian ‘Greko’ Jakobsen vendte i sommeren 2022 tilbage til Hvidovre.
Hvidovre skal i næste sæson spille i NordicBet Ligaen. Sæsonen indledes 19. juli mod HB Køge.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hvidovre IF
Betinia Liga


































