Hvidovre IF fik sig en stor julegave, da klubben valgte at præsentere Lirim Qamili fra AC Horsens som ny spiller 24. december.
Lirim Qamili siger i et interview med Hvidovre IF's Facebook-side, at der skulle ske noget nyt i jagten på fast spilletid.
- Det handler om kontinuitet i forhold til spilletid og generelt det hele som fodboldspiller. Jeg følte lidt, at jeg gik i stå derovre. Jeg følte, at det var tid til at lave en ændring.
24-årige Qamili skiftede netop fra Hvidovre IF til AC Horsens i september 2020, og han husker, at det ikke var helt nemt at skulle indfinde sig med en anden hverdag i en fuldtidsprofessionel klub.
- Jeg har altid været vant til at have dem, som jeg har kært, rundt om mig og tæt på.
- Så det var lidt af en tilvænningsproces at finde noget, som man kunne lave, så man ikke bare sad på sofaen hele dagen og bare var isoleret, så det skulle man vænne sig til, siger Lirim Qamili.
Indtil videre er det blevet til to kampe for Qamili i foråret i NordicBet Ligaen. Ifølge transfermarkt.com blev offensivspilleren noteret for 11 mål i 68 kampe for AC Horsens.
Hvidovre IF ligger i øjeblikket lunt i svinget til oprykning, da holdet er nummer to i NordicBet Ligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hvidovre IF
Betinia Liga




































