1-8!
Så kom Hvidovre ligesom i gang med forberedelserne til den kommende sæson.
Det var lidt af en lussing, som Hvidovre fik i sæsonens første testkamp mod Brøndby.
Martin Retovs tropper blev nærmest skilt ad i en testkamp, der ikke endte med at få den store sportslige værdi.
- Den tager jeg på min kappe.
- Vi mødte Brøndby alt for tidligt efter kun fire dages træning og med to vidt forskellige hold, vi stillede med.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Med to meget forskellige hold, kom vi til at se lidt dumme ud, erkender Martin Retov.
Sidste år ved samme tid mødtes de to klubber også i en testkamp. Dengang sluttede det 1-1, men søndag i varmen i Brøndby, var forskellen markant på de to mandskaber.
- Jeg må også erkende, at Brøndby så virkelig gode ud. Man kunne se, at der var en stor forskel på dem og os. Specielt på tempoet.
- Nu handler det for os om at komme godt videre i forberedelserne til den nye sæson, siger Martin Retov, der havde tre prøvespillere med mod Brøndby.
- Det gjorde ikke situationen nemmere for os, at vi stillede med to meget blandede hold til træningskampen, erkender Martin Retov, der kan se frem til at møde HB Køge fredag.
Siden venter Vejle, Fremad Amager og Hansa Rostock i testkampene før sæsonen indledes 25. juli mod Vendsyssel.

Hvidovre IF
Betinia Liga


































