2023-09-28 13:00:00

Gav Christian Sørensens FCK-trøje til lille dreng: Var oplagt

Lyseng-spiller Mathias Laursen fortæller til bold.dk, at han fik Christian Sørensens trøje efter pokalopgøret, men han endte med at give den videre til en lille dreng, der er stor fan af FCK-spilleren. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 9. runde

FT

SOF

3 - 1

IFL

3. divisionsmandskabet IF Lyseng fik ørene i maskinen onsdag aften, da FC København vandt med hele 9-0 i tredje runde af Oddset Pokalen på Ceres Park. 

Mathias Laursen var med for Lyseng i hele opgøret, og han fortæller til bold.dk, at det var stort at møde FCK. 

Efter kampen fik han en souvenir, men han forbarmede sig over for en lille dreng, siger Lyseng-spilleren til bold.dk. 

Han havde udset sig Christian Sørensens trøje i løbet af kampen, da han havde snakket lidt med ham.

 - Jeg byttede mig faktisk til Christian Sørensens trøje efter kampen, og der hører faktisk en sjov historie med til det. Efterfølgende skulle vi op i loungen og spise med holdet og tilskuerne. Det var en fed kulisse. Jeg havde mødt en lille dreng, der havde ønsket Christian Sørensens trøje lige siden, at han var i Viborg, og han havde spurgt, om han kunne få den til kampen. 

- Så mødte jeg ham med en Jordan Larsson-trøje, og han spurgte, hvilken trøje jeg havde. Jeg havde jo Christian Sørensens trøje, men jeg gav faktisk trøjen til den lille dreng, og det var faren rigtig glad for. 

- Nu har jeg så fået Jordan Larssons trøje i stedet for, så det er en fed trøje. Hvis drengen var så stor fan af Christian Sørensen, var det oplagt, at han skulle have den, hvis han har fulgt ham i så lang tid., siger Mathias Laursen til bold.dk.

Aldrig acceptabelt
22-årige Laursen fortæller, at det var fedt at møde FCK, da Lyseng normalt ikke får lov til at teste sig mod FCK's kaliber. 

Han er dog ikke tilfreds med, at mandskabet tabte med hele 0-9 til 3F Superliga-mandskabet.

- Det er den største oplevelse, som man har haft at møde nok Skandinaviens bedste hold og ser fornuftige ud i Champions League. 9-0 for vores 3. divisionshold er selvfølgelig aldrig acceptabelt, men de var en klasse over. Det kunne man se og mærke inden for banen. 

- Der blev løbet nogle ekstra meter. Det var lidt op ad bakke, men det var en fed oplevelse. Man er aldrig glad og tilfreds, når man taber 0-9.

Nu siger du, at 9-0 er uacceptabelt. Hvad havde været acceptabelt?

- Målet var, at vi i de første 15 minutter skulle undgå at lade dem score, så ville man tænke, at de blev nervøse i takt med, at de ikke fik scoret. De scorede så efter tre minutter og så efter 11 og 14, og så satte kampen sig efter, så det var vi ikke så tilfredse med i forhold til, hvordan vi stod i kæderne. 

- Vi skulle stå kompakt og spille den ud på siderne, men de var dygtige og havde de rigtige folk på de rigtige steder. Jeg synes, at næsten alt lykkedes for dem, siger Mathias Laursen til bold.dk. 

IF Lyseng er tophold i 3. division, og næste opgør er mod SfB-Oure FA i 3. division lørdag 30. september.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 9. runde

FT

SOF

3 - 1

IFL

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce